Bliv prøvested
Her kan du ansøge om at blive godkendt som prøve- og kursussted, og du kan se betingelserne for at blive det.
Alle uddannelsesinstitutioner, der er godkendt af Undervisningsministeriet (dvs. at de har et institutionsnummer), kan ansøge om at blive prøvested.
Krav til uddannelsesstedet
For at overholde kravene skal prøvestederne bl.a. tjekke prøvedeltagernes identitet, stille lokaler og øvrige faciliteter til rådighed for gennemførelse af prøven. Det vil blandt andet sige:
- stille en stationær computer til rådighed for hver prøvedeltager
- tilbyde prøven på særlige vilkår
- kontrollere at prøverne afholdes retmæssigt
- hjælpe prøvedeltagere, der har bestået prøven med at registrere deres næringsbrev i Erhvervsstyrelsens register
I bekendtgørelsen er der en uddybende beskrivelse af alle krav. Se bekendtgørelsen her.
Økonomi
Prøven koster 600 kr. pr. gang og skal betales af prøvedeltagerne. Prøvestederne står selv for at opkræve betalingen.
