Opbevaringspligt
For at myndighederne kan godkende dit regnskab, skal du sørge for at gemme bilag på alle dine udgifter og indtægter. Det er nemlig ikke nok at bogføre indtægter og udgifter i regnskabet. Regnskabsposteringerne skal også kunne dokumenteres i form af bilag.
Du skal gemme dit regnskab og samtlige bilag i 5 år. Regnskabsmaterialet for hele 2008 skal du f.eks. opbevare til og med 31. december 2013 - også selv om du måtte stoppe din virksomhed inden da.
Du skal sørge for at opbevare dit regnskabsmateriale sikkert i de fem år, som du skal opbevare det. Det betyder, at du skal sikre det mod tyveri, brand og anden overlagt eller uoverlagt ødelæggelse eller bortskaffelse.
Laver du f.eks. en del af dit regnskab på en pc, bør du jævnligt tage en sikkerhedskopi og gemme den et andet sted end på din pc.

Salg af virksomhed