Erhvervs- og Selskabsstyrelsen | Registrering af virksomhed

  Registrering af virksomhed

Hvis du vil starte egen virksomhed, er der en række krav til dig. Først og fremmest skal du registrere virksomheden hos myndighederne. Det gør du ved at udfylde en registreringsblanket, som du skal aflevere til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller ved at registrere dig via internettet på www.webreg.dk.

Når du registrerer, er der tre overordnede oplysninger, du skal give:

  • Hvilken form for virksomhed du vil starte.
  • Hvad du vil sælge, og om du ønsker at importere/eksportere til lande uden for EU.
  • Om du skal have ansatte. 

 

På www.webreg.dk kan du registrere din virksomhed og ændre i din registrering.

Du kan se blanketten du skal udfylde ved at klikke her.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underretter SKAT om din registrering.

På baggrund af din registrering finder SKAT ud af, hvor tit du skal betale a-skat, moms, punktafgifter mv. Derefter er det dit ansvar at holde regnskab med indtægter, udgifter, moms, skat osv., at betale de rette beløb til de rigtige myndigheder og at kunne dokumentere alt i mindst 5 år.

Grundlæggende handler det om, at du overholder en række regler, og at du kan dokumentere det.

Materialet omhandler kun enkeltmandsvirksomheder

Dette materiale handler om de regler, der gælder for ”enkeltmandsvirksomheder”, som er en særlig driftsform.

Der gælder andre regler for andre driftsformer (aktieselskaber, anpartsselskaber, interessentskaber og kommanditselskaber).