Erhvervs- og Selskabsstyrelsen | Særlig opbevaringspligt

Særlig opbevaringspligt

Når du køber sodavand, slik, chokolade, øl, vin spiritus og tobaksvarer, som du skal sælge i din forretning, skal du altid sørge for, at den du har købt af, giver dig enten en følgeseddel, kvittering for betalingen eller en faktura ved leveringen.

Af hensyn til dit regnskab skal du også altid sikre dig, at du får en faktura senest syv dage efter leveringen.

Følgesedlen, fakturaen eller kvitteringen skal indeholde:

  • Nummer.
  • Udstedelsesdato.
  • Sælgers navn, adresse og SE/CVR nummer.
  • Købers navn og adresse.
  • Varetype og antal.
  • Varens pris med og uden moms.

Husk at gemme følgesedler, fakturaer og kvitteringer på de varer, du har liggende i forretningen. Dokumenterne om punktafgifter skal opbevares i forretningen i mindst 3 måneder fra udstedelsesdatoen. Derefter skal de opbevares sammen med dit øvrige regnskabsmateriale i mindst fem år.

Når du en dag får besøg af SKAT, skal de have adgang til dokumenterne, så de kan se, hvem varerne er købt hos.