Erhvervs- og Selskabsstyrelsen | Case: Cafe Cosmos og Mikrobryggeriet ALT

  Cafe Cosmos og Mikrobryggeriet ALT

I løbet af dette modul skal du møde ejerne af Café Cosmos og Mikrobryggeriet ALT.

Caféen Cosmos er en typisk detailvirksomhed, der sælger fødevarer direkte til kunderne. Bryggeriet ALT er derimod en typisk engrosvirksomhed, der sælger, opbevarer og transporterer fødevarer til andre virksomheder.

Café Cosmos ejes af Carsten Bakke. Caféen har åbent alle ugens dage og har gennemsnitlig fire til seks ansatte. Café Cosmos er kendt for et stort udvalg af belgisk øl, som Carsten selv importerer gennem sin bror, Peter Bakke, der har en række gode kontakter i Belgien.

Udover at importere belgisk øl har Peter selv startet et mikrobryggeri. Peter har fået et godt salg af sin egen øl til caféer og restaurationer. På det seneste har Peter fået en aftale med en lokal købmandskæde. Peter har i den forbindelse udvidet forretningen og har nu 6 ansatte.

I løbet af dette modul skal du hjælpe Carsten og Peter med at lave forskellige regnskaber og betale told, skat og afgifter på den rigtige måde.