Uddannelseskrav til personalet
Når man håndterer, tilbereder, producerer eller transporterer mad, som skal sælges eller distribueres til kunder eller forbrugere, har man et ansvar for, at maden ikke er sygdomsfremkaldende. Men for at kunne tage det ansvar, må man vide, hvad det er, man skal gøre.
I fødevareengrosvirksomheder eller virksomheder i detailleddet der er undtaget det specifikke uddannelseskrav, er det den ansvarlige for virksomheden, der sørge for, at medarbejderne får den nødvendige instruktion og oplæring. Det er for eksempel vigtigt, at medarbejderne er instrueret i de grundlæggende hygiejnekrav og hvorledes egenkontrollen i virksomheden er opbygget.
For at sikre at medarbejdere i fødevarebutikker og restauranter ved, hvordan de skal opretholde en høj fødevarehygiejne, er der krav om, at alle ansatte, der arbejder med mad i fødevarebutikker eller restauranter, skal have en uddannelse i fødevarehygiejne. Kravet gælder for medarbejdere over 18 år. Medarbejderen skal være begyndt på uddannelsen senest to måneder efter, at han eller hun er ansat.
Hvis en ansat har en uddannelse indenfor fødevareområdet, eksempelvis en kokke- eller slagteruddannelse, er den pågældende ikke omfattet af kravet om uddannelse i fødevarehygiejne.
Hvis du selv som virksomhedsejer er med til at tilberede mad, skal du også tage uddannelsen.
Undervisningens indhold
Uddannelsen handler om bl.a.
- Arbejde med egenkontrol
- Fødevarelovgivning
- Fødevareregionernes funktion
Herudover handler undervisningen fortæller bl.a. om hvordan mikroorganismer (bl.a. bakterier og skimmelsvampe) kan trives i fødevarer, hvilke sygdomme de kan give hos mennesker, der spiser maden, og ikke mindst, hvordan man undgår, at mikroorganismerne kommer i kontakt med maden og får mulighed for at formere sig. Kurset giver en række meget præcise anvisninger på, hvordan man skal opbevare og håndtere fødevarer, hvordan man skal holde en god personlig hygiejne og gøre rent.

Case: Jonas' egenkontrolprogram