Erhvervs- og Selskabsstyrelsen | Egenkontrol i virksomheder med lav risiko

Egenkontrol i virksomheder med lav risiko

Virksomheder med lav risiko skal ikke føre skriftlig egenkontrol, fordi det ikke er muligt at udpege kritiske kontrolpunkter for fødevaresikkerheden i disse virksomheder.

Har du en virksomhed med lav risiko, er det altså som udgangspunkt tilstrækkeligt, at du som virksomhed har gode arbejdsgange for at holde god hygiejne, og kan fortælle den tilsynsførende, hvordan du har styr på det.

Men du skal til enhver tid overholde lovgivningen. Så du skal fx have skriftlig dokumentation for importaktivitet og sporbarhed.

Virksomheder med lav risiko er:

Engrosvirksomheder:

  • Agenturhandlere, som hverken ejer, opbevarer eller transporterer fødevarer. 
  • Transportører af varer, som ikke skal på frost eller køl - fx konserves og sodavand.
  • Vin og spiritusforhandlere, som kun forhandler varerne og ikke tapper dem.

Detailvirksomheder:

  • Frugt- og grønthandlere, som ikke sælger varer der kræver køl eller frys - fx ikke sælger fetaost.
  • Apoteker, som ikke sælger varer der kræver køl eller frys.
  • Automater med fødevarer, som ikke kræver køl eller frys. 
  • Kiosker, som kun sælger varer der kan holde sig uden køl + indpakket is. 
  • Keramikere og glaspustere, som sælger direkte til forbrugere. 
  • Boder, som kun sælger varer der kan holde sig uden køl – fx brændte mandler.
  • Vinforretninger 
  • Værtshuse, som kun serverer fx chips og peanuts i poser. 
  • Handel med fødevarer, der ikke sker i en butik – fx nethandel – når varerne ikke kræver køl eller frys.

Hvis virksomheden skifter ejer, skal det på ny vurderes om virksomheden hører til kategorien ”virksomhed med lav risiko”.

Du kan læse mere om virksomheder med lav risiko på Fødevarestyrelsens hjemmeside.