Emballage, materialer og genstande
Materialer, som kommer i kontakt med fødevarer, kan afgive stoffer, der kan være sundhedsskadelige eller som kan ændre maden på en uacceptabel måde. Derfor er der regler om materialer og genstande, som er beregnet til at være i kontakt med fødevarer.
Reglerne gælder f.eks. emballage som plastfilm og opbevaringsbokse, men også produktionsmaskiner, knive og andet håndværktøj, handsker, maskindele, transportbånd og lignende, som bruges ved forarbejdning af fødevarer. Reglerne omfatter desuden gryder, tallerkener, kopper, skåle og lignende til brug ved madlavning eller til at spise og drikke af.
Plastemballage beregnet til fødevarer kan være mærket med gaffel- og glassymbolet. Dette er en mærkning, der betyder, at leverandøren vurderer, at emballagen er egnet til brug ved kontakt med fødevarer.
Som virksomhedsejer skal du være opmærksom på, at der kun bruges materialer og genstande til opbevaring af fødevarer, som er beregnet til at være i kontakt med fødevarer. |
Loven stiller krav om at de materialer og genstande der er i kontakt med fødevarer er sporbare. Det betyder at man skal kunne spore emballagen tilbage til producenten, og at producenten af emballagen skal kunne dokumentere at den er egnet til kontakt med fødevarer. Sporbarheden er vigtig fordi den giver fødevareregionen de nødvendige oplysninger til at kunne identificere og eventuelt tilbagekalde en bestemt emballage, f.eks. hvis der er mistanke om sundhedsfare.
Hvis du er fødevareproducent eller selv importerer indpakkede fødevarer fra lande uden for EU, skal du være særlig opmærksom på dette krav om sporbarhed, for er du nemlig ansvarlig for at emballagen er sporbar, dvs. at du skal kunne dokumentere hvem leverandøren er, hvilke stoffer emballagen indeholder og hvad deres sundhedsmæssige effekt er. Det er vigtigt at indarbejde dette i dit egenkontrolprogram.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du finde information og regler om materialer og genstande. |

Tilsætningsstoffer
Som virksomhedsejer skal du være opmærksom på, at der kun bruges materialer og genstande til opbevaring af fødevarer, som er beregnet til at være i kontakt med fødevarer.