Erhvervs- og Selskabsstyrelsen | Smiley

  Smiley

Efter et tilsynsbesøg får din virksomhed tildelt en Smiley. Virksomhedens smiley offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Krone-smiley betyder at din virksomhed yder en særlig stor indsats for arbejdsmiljøet, og at virksomheden har opnået et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Vær opmærksom på at du selv skal sende arbejdsmiljøcertifikatet til Arbejdstilsynet for at få kronesmiley’en vist på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Grøn smiley betyder, at din virksomhed lever op til kravene i loven om arbejdsmiljø.

Gul smiley betyder, at din virksomhed har et eller flere problemer med arbejdsmiljøet.

Rød smiley betyder, at din virksomhed har et eller flere alvorlige problemer med arbejdsmiljøet.

Hvis du mister en krone-smiley eller grøn smiley efter et tilsynsbesøg, og i stedet får en gul eller rød, kan du få krone-smiley’en eller den grønne smiley igen fire måneder efter du har løst de problemer, der gav anledning til at du mistede dem.

Du kan læse mere om tilsynsbesøg, arbejdstilsynets reaktioner, arbejdsmiljøcertifikater, smiley ordningen og muligheden for at klage over afgørelser på Arbejdstilsynets hjemmeside: www.arbejdstilsynet.dk.