Erhvervs- og Selskabsstyrelsen | Løft og arbejdsstillinger

  Løft og arbejdsstillinger

Mennesket er skabt til at bevæge sig og tåler derfor en del belastning. Men det er vigtigt at finde en balance mellem forventningerne til den enkeltes arbejdsindsats, og hvor stor belastning den enkelte kan udsættes for, uden at der opstår risiko for skader. Kroppen har brug for at bevæge sig, og hvis en arbejdsstilling er meget belastende, kan man kun arbejde på den måde i kort tid.

Som arbejdsgiver skal du sammen med dine ansatte sørge for at tilrettelægge arbejdet, så der er mulighed for at skifte stilling og variere bevægelserne.

Det er specielt tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, der giver problemer i forhold til kroppen, især knogler, muskler, led og sener. Det kan f.eks. skyldes manglende plads, så medarbejderen må arbejde i skæve arbejdsstillinger, stående eller gående arbejde uden mulighed for variation, flytning af tunge kasser (f.eks. mellem lager og serveringslokale).

Du skal være opmærksom på at der også let opstå problemer, når gravide skal lave tungt løftearbejde eller langvarigt stående og gående arbejde.

Du skal også være opmærksom på at der gælder andre regler for hvor meget unge må løfte og bære. Du kan læse mere om det under punktet ”Børn og unges erhvervsarbejde”/”Fysiske belastninger.”