Det psykiske arbejdsmiljø

På samme måde som arbejdspladsens indretning har betydning for dine medarbejderes helbredstilstand, har arbejdspres, den måde arbejdet tilrettelægges på og social støtte betydning for deres psykiske arbejdsmiljø.

Et dårligt, psykisk arbejdsmiljø fører ofte til forhøjet sygefravær, hyppige personaleskift, manglende kollegial opbakning, konflikter, uengagerede medarbejdere, nedsat produktivitet og et dårligt image udadtil.

På samme måde som arbejdspladsens indretning har betydning for dine medarbejderes helbredstilstand, har arbejdspres, den måde arbejdet tilrettelægges på og social støtte betydning for deres psykiske arbejdsmiljø.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø fører ofte til forhøjet sygefravær, hyppige personaleskift, manglende kollegial opbakning, konflikter, uengagerede medarbejdere, nedsat produktivitet og et dårligt image udadtil.

For den enkelte medarbejder kan psykiske belastninger på arbejdet betyde træthed, hovedpine, manglende energi, søvnbesvær, angst, nervøsitet, irritabilitet osv. Hvis man udsættes for belastninger over længere tid, kan det føre til kronisk stress, udbrændthed, depression, forandring af personlighed, mavesår og hjerte/kar-lidelser. Det udmønter sig måske i øget sygefravær, hyppige skænderier mellem medarbejdere, et øget antal (uforklarlige) arbejdsulykker, øget forbrug af alkohol eller medicin. Også medarbejdernes privatliv kan lide under et dårligt psykisk arbejdsmiljø; der kan f.eks. opstå seksuelle problemer eller kriser i ægteskabet – og eventuelt også aggression, vold og skilsmisse.

Nogle af de situationer, som ofte fremkalder stress hos ansatte i restaurationer, fødevarebutikker og fødevareengrosvirksomheder:

• Tidspres og højt arbejdstempo i perioder, hvor der er mange kunder.
• Modstridende krav til f.eks. hurtighed og høj kundeservice.
• Manglende mulighed for at få hjælp fra kolleger.
• Manglende indflydelse på, hvordan man skal udføre sit arbejde.
• Vold eller trusler fra vanskelige eller utilfredse kunder.

Det er blandt andet disse forhold, du skal være opmærksom på for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for dine ansatte. Det handler altså bl.a. om, at der skal være en rimelig balance mellem kundekrav, service og arbejdstempo. 

Tidspres, arbejdstempo og social støtte.

Vær klar over og meddel medarbejderne, hvilken kundeservice, der ønskes og sørg for, at der er det nødvendige personale til stede for at kunne levere den ønskede kundeservice og kvalitet. Undgå uklare eller modsatrettede krav og lange perioder med stort tidspres. Indfør f.eks. selvbetjening, hvis der jævnligt er længere perioder med mange kunder i forhold til antallet af ansatte. Sørg for løbende at tale med medarbejderne om arbejdet og sørg for, at der holdes jævnlige møder. Husk at rose medarbejderne, når de har ydet en særlig god indsats.

Vold og trusler om vold

På nogle arbejdspladser er der øget risiko for vold fra kunder, hvilket er en voldsom psykisk belastning for medarbejderne. Hvis det er tilfældet i din virksomhed, skal du lave en vurdering af risikoen.

Du og dine medarbejdere kan bl.a. se nærmere på virksomhedens indretning, beliggenhed og kundekreds, og I kan diskutere, hvor stor den reelle risiko for vold og trusler er. Udarbejd sammen med medarbejderne retningslinjer for hvordan I forebygger og håndterer vold, trusler og røveri. Sørg for, at alle medarbejdere kender de forholdsregler I aftaler, så alle ved hvad de skal gøre, hvis der bliver begået røveri, eller hvis de bliver udsat for vold eller trusler om vold.

Instruktionen skal naturligvis gentages, når der ansættes nye medarbejdere.

Problemer med det psykiske arbejdsmiljø kan være sværere at få øje på, end når det drejer sig om problemer i det fysiske miljø. Men resultaterne af en indsats kan straks ses på medarbejderne, deres effektivitet og på indtjeningen.